kennethekmanpsykoterapi.dk

Tinnitus

For nogle er oplevelsen af tinnitus (øresusen eller en mere eller mindre kronisk, indre lyd) til at leve med. For andre kan den – i hvert fald i perioder – være næsten invaliderende. Tinnitus kan have mange forskellige årsager: øresygdomme, høreskader, kredsløbssygdomme, spændinger, stress, mv. Men uagtet den bagvedliggende årsag, kan tinnitus blive så insisterende og overdøvende i bevidstheden, at den medfører en kronisk stresstilstand. Og højere stressniveau fører til højere tinnituslyd (eller, snarere, mere opmærksomhed rettet mod lyden). 
En ond cirkel, der kan være svær at bryde på egen hånd. 
 
Men der er hjælp at hente. Jeg arbejder nemlig målrettet med følgende elementer, som langt de fleste føler sig hjulpet af: 
– forståelse af ørets, hørelsens, hjernens og nervesystemets funktion
– kendskab til hjælpemidler (fx. høreapparater, maskeringsapparater)
– stresshåndtering, afspænding og regulering af nervesystemet
– gentræning af nervesystemets/hjernens neutrale reaktion på tinnituslyden (habituering) og evnen til at “lytte igennem” lyden
 
Terapien vil gennemgå alle disse punkter, men afhængig af din særlige situation og de behov, der måtte vise sig undervejs, vægter punkterne forskelligt. Jeg foreslår typisk 5 terapisessioner med en eller flere opfølgninger efter behov.